A/B Havneparken består af 18 lejligheder opført i 2003. Seks to-værelseslejligheder og tolv tre-værelseslejligheder. Der er elevator i begge opgange, der også fører ned i parkeringskælderen. Til hver lejlighed medfølger et kælderrum, og mulighed for gratis udendørs parkering.
Alle lejlighederne er indrettet med et køkkenalrum og tilstødende værelser. Der er store badeværelser med bruser, og plads til vaskemaskine og tørretumbler. I køkkenet er der plads til en opvaskemaskine.
Foreningen ligger i et roligt og grønt område, som på samme tid ligger meget centralt i Vejle. Der er to minutters gang til indkøb hos Føtex eller Aldi, og tre minutter til banegården. Det tager mindre end ti minutter at gå til gågaden og Bryggen indkøbscenter.
Er du interesseret i at blive en del af foreningen, kan du tilmelde dig vores interesseliste, og blive kontaktet når der er boliger til salg.